behandling & holdtræning

 
 
IMG_5856.JPG
 
 

GRUNDIG OG EFFEKTIV BEHANDLING I LYSE OG MODERNE LOKALER

Vores professionelle fysioterapeuter tilbyder individuelle behandlinger efter aftale. Kontakt os for yderligere information eller book din konsultation online allerede i dag. Vi tilbyder en række specialiserede former for holdtræning. Der vil på vores hold være patienter med forskellige diagnoser, da vi vurderer, at det er med til at give holdtræningen en bedre dynamik.

 
 
 

Holdtræning: Ryghold

Holdet henvender sig til:
Patienter med både akutte og langvarige rygproblematikker, hvor smerter stadig kan forekomme i ryg og ben. Træningen skal som udgangspunkt ses som individuel træning på hold.

Formål:
Dæmpe smerter i ryg og ben, genskabe normal bevægelighed samt øge udholdenheden i ryggens muskler. Træningen vil sigte mod at imødekomme dagligdagens funktioner og behov.

Indhold:
Ca. 50 min specifik træning af ryg- og mavemuskulatur. Træningen fokuserer på neuromuskulær træning, indarbejdelse af hensigtsmæssige bevægemønstre, samt bedre bevægelighed. Træning foregår overvejende på måtter med diverse redskaber som store træningsbolde mv. Inddeles i Low Load (mindre belastning og færre udfordringer) og High Load (større belastning og flere udfordringer).

Fysioterapeut:
Anne Dorthe Madsen, Kim Lykke, Mathias Jarski

Holdtræning: Hoftehold

Holdet henvender sig til:
Patienter med hoftesmerter. Du kan komme på holdet, hvis du skal genoptræne efter en hofteoperation eller generelt mangler styrke og stabilitet omkring hoften.

Formål:
At genskabe normal bevægelse, nedsætte smerten og øge muskelfunktionen for på den måde at øge funktionsniveauet.

Indhold:
Der trænes på hold i ca. 50 min. Der fokuseres på den motoriske kontrol over hoften, samt aktivering og styrkelse af muskulatur og bevægelighed.

Antal træningsdage:
Der vil være mulighed for at deltage 2 gange om ugen.

For at deltage:
Du skal være udredt af en fysioterapeut inden du starter på holdet.

Fysioterapeut:
Kim Lykke, Anne Dorthe Madsen, Mathias Jarski

Holdtræning: Knæhold

Holdet henvender sig til:
Patienter med daglige problemer, bevægerestriktioner samt problemer ved at aktivere muskulaturen omkring knæet. Der vil på dette hold også være patienter på et højere niveau, men der vil blive taget individuelle hensyn.

Formål:
At genskabe normal bevægelighed, nedsætte smerten, forøge muskelstyrken og derved forbedre funktionsniveauet.

Indhold:
Der trænes på hold i ca. 50 min. Her fokuseres der på den motoriske kontrol over knæet, genaktivering af svag muskulatur samt forbedre bevægeligheden. Før træningen anbefaler vi, at du er varmet op, enten på kondicykel eller gangbånd.

Antal træningsdage:
Der vil være mulighed for at deltage 2 gange om ugen.

For at deltage:
Du skal være udredt af en fysioterapeut inden du starter på holdet.

Fysioterapeut:
Kim Lykke, Anne Dorthe Madsen, Mathias Jarski

Holdtræning: Skulderhold

Holdet henvender sig til:
Patienter med eller uden smerter, nedsat muskelstyrke og kontrol samt nedsat bevægelighed over skulderen. Der vil også forekomme patienter med et højere funktionsniveau, men der vil bliver taget individuelle hensyn.

Formål:
At nedsætte smerteniveauet, øge muskelstyrken, den motoriske kontrol samt bevægeligheden for at forbedre funktionsniveauet.

Indhold:
Der trænes på hold i ca. 50 min, hvor der fokuseres på den neuromotoriske kontrol over skulderen, mobilitet, smertedæmpning samt styrkelse af muskulaturen i rotatorcuffen.

Antal træningsdage:
Der vil være mulighed for at deltage 2 gange om ugen.

For at deltage:
Du skal være udredt af en fysioterapeut inden du starter på holdet.

Fysioterapeut:
Kim Lykke, Anne Dorthe Madsen, Mathias Jarski